Minde side
Denne side er oprettet til minde om de dejlige hunde jeg har haft i gennem tiden. Jeg har haft hund siden 1978 så det er blevet til en del gennem årene. Billederne kommer på efterhånden som jeg finder dem.

Christal De Neige Basco
DK 04995/2008 S49605/2006
- DANMARKS HURTIGSTE EURASIER 2009
- MONTENEGRINSK CHAMPION
- KLUB VINDER 2010
- DANSK CHAMPION
- INTERNATIONAL CHAMPION
- POLENSVINDER 2011
- KLUB CHAMPION
- POLENS CHAMPION
- POLSK VINDER 2012
- SVENSK CHAMPION
- KLUB VETERAN CHAMPION
- DANSK VETERAN VINDER 2015
Tilde
Tilde var vores elskede Grønlandske Labrador, et kryds mellem Lab. og grønlandsk slædehund eller Malemut, vi ved det ikke bestemt.
Vi ville gerne have hvalpe på hende, da hun var verdens dejligste hund – det kunne desværre ikke lade sig gøre. Det viste sig senere at hun var syg. Vi gik derefter på nettet for at lede efter en hund som mindede om hendes sind og lidt udseende.
Vi endte op med Eurasier – Det blev Sisse. Vi fik hende i august 2005.
Sidst i maj 2006 døde Tilde. Hun fik cushings syndrom, en frygtelig sygdom.
Sisse havde aldrig været alene, så hun blev meget ked. I løbet af 3 uger havde vi fået Freja til hende. Men det tog lang tid før hun var glad igen.
Tilde blev knap 8 år. (Alle Strandbillederne er fra Sælvigbugten på Samsø)
Ackaciebakken Blue Lagitha – Freja
- Dansk Champion
- Dansk Klubchampion
- Norsk Champion
- Klub vinder 2009
- Svensk Champion
- Nordisk Champion
- International Champion
Freja var vores anden eurasier, hende købte vi også af Sussi i Vordinborg, da vores kære Tildedyr pludselig døde. Vi stod tilbage med Sisse som aldrig havde været alene hund og vik gik på daværende tidspunkt meget på arbejde begge to.
Vi blev simpelthen nødt til at skaffe en ny hund meget hurtigt. Vi ville selvfølgelig helst have en eurasier, men kunne vi ikke det, måtte vi jo tage en anden race. Sussi forbarmede sig over os og solgte Freja til os, da hun havde hvalpe på dette tidspunkt.
9 juni 2006 drog vi til Vordinborg og hentede vores lille hvalp. Vi har aldrig fortrudt.
Første gang vi prøvede ar udstille hende var hun ½ år gammel, her blev hun nr. 2 af hvalpene med særdeles lovende. Dette fik vi at vide, at det fik alle hvalpe, så vi drog hjem igen, med et nååå, vi vidste jo ikke bedre. Da Freja så var 13 mdr. ville vi gerne have hende avlsgodkendt og drog igen på udstilling, denne gang i Fuglebjerg. Både Bitten og Anita var tilstede denne dag (de to store gamle eurasier kenneler i DK, eksistere ikke længere)
Da vi gik derfra havde Freja vundet over alle eurasierne og hun var blevet anden bedste junior af alle racer. den dag blev vi bidt af udstillinger og det er gået rigtig godt siden.
Freja blev den tæve der til dato har vundet flest titler i klubbens historie. Hun var smuk og havde et super dejligt sind og var frygtelig fanden ivolsk. Hun var også vores Kennels førehund, efter hendes bortgang har der været noget uro i gelederne. Det er ikke nemt at erstatte en så karimatisk leder De fleste hanhunde hun mødte blev vildt forelsket i hende, også andre racer. det var lidt sjovt at betragte, hanhundene kunne svømme helt væk i hende.
Nu vil jeg skrive slutningen på Frejas historie, det har taget næsten 1 år før jeg kunne få mig selv til det.
I september 2010 blev hun syg for første gang, selvfølgelig en ½ time før vores årlige eurasier Show.
Hun rystede og havde vældig ondt og vi anede ikke hvorfor, vi tog kontakt til en af klubbens medlemmer der er dyrelæge og forelage hende problemet, hun kunne ikke finde noget galt på hunden, andet end hun mente hun havde lidt feber, når vi løb med hende virkede hun okay, så hun syntes vi skulle udstille hende.
Dette gjorde vi så, hun fik enda en tredje plads. På trods af hun havde det elendigt.
Om søndagen var hun stadig skidt og havde svært ved at komme op i bilen og løftede jeg hende skreg hun.
Mandagen var anfaldet fuldstændig væk, meen jeg ringede alligevel til min dyrelæge for at høre. Hun mente det var ryggen det var galt med.
1 uge senere fik hun igen et anfald, og jeg kontaktede min anden dyrelæge, hun tog røntgen af hende og blodprøver og mente at hun havde mindst 3 begyndende discoer.
Hun mente jeg skulle gå til hundesvømning med hende, så dette påbegynde vi også i fin stil, på trods af at Freja hadede vand, da vi havde været der nogle gange, syntes jeg ikke at der var nogen fremgang og tænkte at hvis hun nu hadede vand så meget, ja så spændte hun alt for meget op i kroppen.
Så tog vi ned til Faxe dyrelægen hvor de har en knogle guru, han kiggede på røtgen billederne og sagde hendes ryg ikke fejlede noget.
På Faxe havde de en dygtig Kiropraktor, så vi begynde at gå i behandling hos ham vinteren over, Freja var ikke helt på toppen kunne jeg mærke, hun tabte et par kg. og det er jo meget når man kun vejer 19 kg, men hun havde ingen smerteanfald mere.
jeg syntes alligevel at vi skulle finde ud af noget mere, da jeg ikke kunne få sul på hunden, så hun blev igen røntgen fotograferet i hele ryggens længde uden at finde noget, hun havde måske lidt lungeorm, begyndte de at fable om.
Blodprøverne viste igen ikke noget.
Efter den sidste røtgen skal jeg love for at Freja livede op og begyndte at tage på. hun var igen sit gamle frække jeg og hun vandt flere udstillinger i denne periode.
Påsken 2011 fik hun om mandagen et forfærdeligt anfald, bare lufttrykket når vi gik forbi, så skreg hun.
Vi brugte hele dagen til at finde en kiopraktor der ville tage hende ind på en helligdag, først om aftenen reagerede vores egen på opkaldene og kørte ud til ham privat.
Freja fik det ikke bedre i løbet af ugen, onsdag morgen vågnede hun op med eleptiske anfald, vi fik taget en prøve af hendes hjernevæske, her kunne de endelig se der var noget galt, torsdag fik vi en akut tid på Landbo Højskolen og var inde og få hende hjernescannet.
Fredag middag fik vi endelig diagnosen
Freja havde fået en sjælden form for menegitis og hun stod ikke til at redde, så hun fik fred, fredag d. 29 april 2011 kun 5 år gammel.
Da jeg endelig fik diagnosen og forklaringen på den, viste det sig at kemo og røntgen stråler kunne forbedre hundes liv et stykke tid, derfor havde Freja haft den fremgang efter de sidste røntgen stråler.
Så vidt de ved på Landbo Højskolen skulle det ikke være arvelig og heller ikke smitsom, det er hundens egen imunforsvar der begynder at angribe, lidt ligesom cancer og man ved ikke hvorfor.
Sisse
- UNGARSK VETERAN CHAMPION
- UNGARSK CLUB VETERAN WINNER
- VETERAN WORLD WINNER 2013
- BUNDES-VETERANENSIEGER 2013
- HERBST-VETERANENSIEGER DORTMUND 2013
- VETERAN KLUB CHAMPION
- DANSK CHAMPION
- SVENSK CHAMPION
- TYSK VETERAN CHAMPION
- KØBENHAVNS VETERAN VINDER 2014
- DANSK VETERAN VINDER 2014
- NORSK VETERAN VINDER 2014
- NORDISK VETERAN VINDER 2014
- VETERAN WORLD WINNER 2015
- VECCHIA GLORIA ENCI (svarer nok til Itaiens veteran champion)
Sisse døde d. 18 augusk 2015, af en sprængt tumor i milten.
Asta
- DANSK CHAMPION
- MONTENEGRINSK CHAMPION
- RALLY BEYNDER MESTER
- KØBENHAVNS VINDER 2011
- INTERNATIONAL CHAMPION
- SVENSK CHAMPION
- RALLY ØVET MESTER
- KLUB CHAMPION
- POLENS CHAMPION
- KLUB VINDER 2012
Vi måtte tage den triste beslutning at sige farvel til Asta d. 11 November 2016, hun havde sukkersyge med voldsom betændt bugspytkirtel, så hun kunne ikke spise, andet end hun kastede op igen.
Asta har altid været min superhund i et og alt, hun har født 4 kuld hvalpe, hvor kun en er død før hende, så 31 hvalpe er hun blevet mor til, hun har altid været fantastisk at træne, så vi er nået langt, for en eurasier.
Dette er den første af mine hunde jeg har taget imod som baby og igen sagt farvel til som voksen. En ny stjerne er født på himlen, Hvil i fred, min dejlige hund.
Hampus
- SVENSK CHAMPION
- NORSK CHAMPION
- DANSK CHAMPION
- NORDISK CHAMPION
- INTERNATIONAL CHAMPION